PETER OG KRISTIAN (og Louise Espersen)

PETER VESTH & KRISTIAN RUSBJERG
(Louise Espersen)

Peter Vesth: Vokal og Guitar
Kristian Rusbjerg: Harmonika og Kor
Louise Espersen: Vokal

Mange kender nok bedst Peter Vesth når man nævner sangen Veras Vinterven, eller måske fra en herlig sommerferie på Bornholm, hvor Peter og hans bror Torkild var en fast del af musikken på øen i mange år. Med sin guitar om halsen og muntre anekdoter spiller og synger han sine sange med nærhed og en tydelig glæde, der smitter af på sit publikum.

Peter har sunget og spillet i mange årtier og har igennem tiden skrevet noget nær 500 sange, som er nået langt ud over vores landegrænse. Adskillige gange har han været i Nashville Tennessee, for at indspille og skrive sange og på den måde fået en skabt sig en spillestil der i USA nok vil blive kaldt Country and Folk. Herhjemme i Danmark har vi lidt mere svært ved at sætter Peter Vesth i en bås. Han bliver beskyld for at være for dansktopagtig til folkemusikken og for folkemusikagtig til dansktoppen. Sidste år modtog han dog prisen som årets Mandlige Dansktopsanger i Boxen i Herning. Han har nu også haft mere end 50 sange på Dansktoppen og omkring halvdelen har ovenikøbet nået første pladsen. Noget kun Fede Finn og Funnyboyz og Kandis har overgået igennem tiden.

Peter Vesth har altid haft en enorm passion for at bestyre små visevershuse og har igennem tiden, med sin bror Torkild, både været musikalsk vært for Tivolis legendariske Visevershus og adskillige spillesteder på Bornholm og i dag bestyrer Peter sit eget spillested i Sorø ved navn Vesthhuset.

I dag turnerer Peter Vesth landet tyndt med sin nye makker Kristian Rusbjerg, som med sin harmonika har formået at sætte harmonikaen på det musikalske landkort. Kristian har igennem de sidste 20 år spillet med utallige forskellige musikere og rørt mange forskellige genre lige fra folkemusik og viser til Jazz og argentinsk tango til tyroler- og rockmusik. De mange genre og medmusikanter har skabt noget af en musikalsk rejse både på scenen og i indspilnings studier. I dag spiller han med i omkring 15 forskellige grupper/bands og har indspillet adskillige CD’er og medvirket på endnu flere som studiemusiker eller gæstesolist og har da også både guld og platin plader hængende derhjemme for sine udgivelser.

Kristian Rusbjerg spiller hvert år i Mariehaven i Ansager til Sommersang i Mariehaven og bliver jævnligt spillet i TV med mange af sine musikalske legekammerater, her i blandt Peter Vesth.

Louise Espersen fra Thorning, er efterhånden en rutineret sangerinde på trods af hendes unge alder. Allerede som 13-årig stiftede vi bekendtskab med hende, da hun i 2005 deltog i ‘Scenen er din’ på TV2 og i 2008 optrådte i programmet ‘Talent’ med Gitte Hænning sange. Med sin fine sans for det gamle danske sprog og accent, som hun via sin dejlige sangstemme spredte ud til befolkningen, tog hun hurtigt plads i manges hjerter. Blandt andet medførte det til, at Louise fik udgivet sin første CD, med Gitte Hænning kopier, sammen med Gitte Hænning. Siden har Louise indsunget adskillige sange af Peter Vesth, og hun har også toppet Dansktoppen flere gange med netop disse sange.

Sammen optræder de landet rundt og skaber en herlig stemning med Peters festlige sange, stille ballader og muntre anekdoter.

PETER OG KRISTIAN

Download pressebilleder

PETER, KRISTIAN OG VERA

PETER VESTH, KRISTIAN RUSBJERG OG VERA PANITCH

Peter Vesth spiller og synger sammen med sine musikere Kristian Rusbjerg og Vera Panitch til Sommersang i Mariehaven 2014

Skabadaba-dudiæj og Holstebro