Musikken blev hurtigt mere og mere avanceret og Kristian begyndte at deltage i flere musikkonkurrencer og vandt konkurrencen Frosini Grand Prix i årene 1997, 1998 og 1999. I 2001 udgave Kristian & Jesper deres første CD sammen og ganske kort tid derefter blev de kontaktet af et større pladeselskab, som gerne ville udgive en samling CD’er med de to unge mænd. Dette blev til CD’erne ”Harmonika træffere” hvor også den nye makker Jens Peter Nielsen kom ind i billedet. Samlet blev det et pladesalg på over 100.000 solgte CD’er, hvilket udløste både guld og platin plader for bedriften. Kristian & Jens Peter fortsatte samarbejdet og fik lejlighed til at deltage i den danske film ”Inkasso” og senere medvirkede de som gæsteartister på en af Dræsinebandens CD’er. Dette blev til et længere samarbejde med Dræsinebanden, som Kristian spillede fast sammen med i de sidste 4 år orkestret eksisterede.
EN NY DIMENSION
I 2012 Begyndte Kristian på folkemusikkonservatoriet i Odense og startede for første gang med musikundervisning af bl.a. Lars Holm fra Sverige. Samme år indtrådte Kristian i det festlige orkester ”Tyrolerband” som spiller original oberkrainer musik og selvfølgelig også musik til de kendte oktoberfester. 2012 bliver også året hvor samarbejdet med den folkekære sanger og sangskriver Peter Vesth begyndte. Sammen spiller de Peter Vesths mange kendte sange og med Kristian på harmonika får musikken en ny
dimension og de har hurtigt fundet vejen til et fast samarbejde som også allerede har inkluderet flere pladeindspilninger.
I 2014 var det 25 år siden Kristian startede med at spille på harmonika og det var i den anledning at dobbelt CD'en ”Visitkort” er blevet produceret. Musikken spænder lige fra folkemusik, viser og gammeldans musik til Jazz, pop og country og videre til argentinsk tango, fransk musette og tyrolermusik. ”- Jeg har samlet en lang række af mine musikalske venner fra mange forskellige genre og indspillet en bred vifte af det musik jeg spiller i dag.” siger Kristian og tilføjer ”- og Jeg håber I får fornøjelse af musikken og de mange forskellige genre.”
En af landets populæreste og bedste harmonikaspillere, Kristian Rusbjerg besøger i dette program Stig Ulrichsen i den hvide sofa i Welcome to my World studiet på Memphis Mansion i Randers. Kristian Rusbjerg har solgt flere albums end nogen anden harmonikaspiller, og i dette program fortæller han om sin store interesse for harmonikaen, og hans samspil med bl.a. Peter Vesth.