Stinne, Jacob og Kristian
Mademoiselle de Paris
Stinne Henriksen: Vokal
Jacob Venndt: Mundharpe, el- og kontrabas, tenorguitar, baspedaler, savspil, klaver og vokal
Kristian Rusbjerg: Harmonika
“En fortryllende blanding af virtuositet, passion, stemning og kultur – sætter prikken over i´et i frankophil!”
Med den fransktalende skuespiller og sangerinde Stinne Henriksen i front sætter orkesteret “Mademoiselle De Paris” prikken over i´et i frankophil. Båret på vingerne af Edith Piaf, Georges Brassens, Georges Ulmer m.fl. tager orkesteret publikum med på et triumftog ind under Paris’ himmel og broer.
En forførende musikalsk rejse til ære for landet, byen, sproget og ikke mindst kærligheden! (……ja og så til et godt glas rødvin). De smukke melodier og sange får sin instrumentale opbakning fra Kristian Rusbjergs stilsikre og imponerende harmonikaspil blandet med multiinstrumentalist Jacob Venndts håndtering af forskellige mundharper, el- og kontrabas, tenorguitar, baspedaler, savspil, klaver og vokal.
Stinne Henriksen, født 1976
Stinne er oprindeligt uddannet rytmisk sanger fra Det jyske Musikkonservatorium i 2002. Som professionel vokalist spænder hun stilistisk bredt og bevæger sig ubesværet indenfor både rytmiske og klassiske genrer, tilmed på flere forskellige sprog. For Stinne er fortællingen i sangen den vigtigste faktor og dette aspekt har hun arbejdet videre med, siden hun i 2009 også færdiggjorde en skuespilleruddannelse. Udover sit musikalske virke, lever Stinne i dag af at arbejde professionelt som skuespiller, blandt andet for det århusianske turnéteater Opgang2. Hun indspiller fra tid til anden film og nogle vil måske genkende hende fra Jonas Elmers børnefilm “Jeg er William” (2017), hvor hun spiller Williams psykisk syge mor.
Kristian Rusbjerg, født 1978
Harmonikaspiller, komponist, studiemusiker, og kapelmester i mange – og alsidige – musikalske sammenhænge.
Kristian mestrer alt lige fra pop, rock og dansktop, til nordisk folkemusik, over argentinsk og italiensk folklore og selvfølgelig hans store kærlighed: den franske musette!
Kristian er opvokset i det danske “harmonikatræf-miljø” og lærte at spille på instrumentet af sin bedstefar, da han var ganske ung og har igennem sin karriere indspillet og medvirket på mange udgivelser og har sammenlagt solgt over 100.00 eksemplarer i eget navn.
Kristian har siden 2001 ernæret sig som professionel freelance-musiker.
Jacob Venndt, født 1977
Multiinstrumentalist, uddannet fra Det jyske Musikkonservatoriums solistklasse i 2006.
Jacob er sponsoreret af det japanske mundharpefirma Suzuki og udover mundharper og kontrabas, som er hans oprindelige hovedinstrument, spiller han en lang række andre instrumenter og er ved at uddanne sig til organist.
Jacob har skrevet musik til og medvirket i et hav af teater og kabaret/revy-sammenhænge, både som musiker, kapelmester og skuespiller og han har spillet over hele kongeriget og i mange dele af verden med forskellige jazzorkestre (bl.a The Dixieland Gipsy Band).
Stinne, Jacob og Kristian
Download pressebilleder
Stinne, Jacob og Kristian
“LILLE FRØKEN PARIS” – MUSIK DER GØR DIG HELT PIAF!
Med den fransktalende skuespiller og sangerinde Stinne Henriksen i front sætter orkesteret “Mademoiselle De Paris” prikken over i´et i frankophil. Båret på vingerne af Edith Piaf, Georges Brassens, Georges Ulmer m.fl. tager orkesteret publikum med på et triumftog ind under Paris’ himmel og broer.
En forførende musikalsk rejse til ære for landet, byen, sproget og ikke mindst kærligheden! (……ja og så til et godt glas rødvin). De smukke melodier og sange får sin instrumentale opbakning fra Kristian Rusbjergs stilsikre og imponerende harmonikaspil blandet med multiinstrumentalist Jacob Venndts håndtering af forskellige mundharper, el- og kontrabas, tenorguitar, baspedaler, savspil, klaver og vokal.
Se vores præsentationsfilm og genhør klassikere som:
- Non, je ne regrette rien
- La vie en rose
- Pigalle
Champs-Elysées
- Sous le ponts de Paris
- Soul le ciel de Paris …og mange, mange flere!