Peter, Kristian, Jess, Jens og Steffan

Jul med Peter Vesth & venner

Peter Vesth: Vokal og Guitar
Kristian Rusbjerg: Harmonika og Kor
Jess Leary: Vokal og Guitar
Jens Varmløse: Guitar og Kor
Steffan Sørensen: Violin og Kontrabas

Mange kender nok bedst Peter Vesth når man nævner sangen Veras Vinterven, eller måske fra en herlig sommerferie på Bornholm, hvor Peter og hans bror Torkild var en fast del af musikken på øen i mange år. Med sin guitar om halsen og muntre anekdoter spiller og synger han sine sange med nærhed og en tydelig glæde, der smitter af på sit publikum.

Peter Vesth har igen i år samlet et nyt og spændende hold af musikere til sin juleturné. Traditionen tro har han sin faste makker Kristian Rusbjerg på harmonika ved sin side men denne gang bliver det krydret med den dygtige sangerinde og sangskriver Jess Leary fra Nashville USA. Dette er 3. gang hun gæster juleturnéen og her vil hun selvfølgelig bringe julemusikken fra USA samt flere af de mange julesange Peter Vesth og Jess Leary har skrevet sammen.

Jess Leary har slået sig fast som en af de populære sangskrivere i Nashville og har haft flere kæmpesucceser med musik og tekst til nogle af de helst store kunstnere i USA som fx Blake Shjeldon. Peter Vesth mødte Jess Leary på en sangskrivertur til USA, hvor de hurtigt klikkede sammen og har siden skrevet musik og indspillet adskillige CD’er sammen.

Derudover er den dygtige violinist og kontrabassist Steffan Sørensen samt den eminente country guitaristen Jens Varmløse med til at binde hele koncerten sammen.

Julemusik fra nær og fjern
Musikken bliver blanding af danske og amerikanske juleklassikere såsom ”Winter Wonderland”, ”Nissernes Vagtparade”, ”let it snow” og mange flere. De vil blive krydret med Peter Vesth juleklassikere som ”Julemusen Julius”, ”Veras Vinterven” og ”Et lille lys”

Så skulle julestemningen være sikret.

Peter, Kristian, Jess, Jens og Steffan

Download pressebilleder

     
     
    Peter Vesth & Jess Leary

    Candles in the window

    Peter Vesth & Jess Leary spiller og synger Candels in the window.

    Optagelserne er lavet i forbindelse med udgivelsen "Favorites" - Peter Vesth & Friends