Kristian Rusbjerg

Accordion Strings

 

Accordion Strings, består af Kristian Rusbjerg på harmonika samt Kurt Mortensen på guitar, sang.

 

Kristian Rusbjerg er nok i virkeligheden mest kendt fra sin duo ”Kristian og Jens Peter”, som udgav 5 cd’er og solgte over 90 000 eksemplarer fyldt med harmonikatræffere. Kristian er trods sin unge alder en mester på sit instrument og behersker både fransk musette og svenske valse og meget andet.

 

Kurt Mortensen velkendt musiker fra Svendborg, er en usædvanlig dygtig fingerpickin’ guitarist og solidt plantet i blues, folk, country og swing., men bevæger sig hjemmevant, i et hav af genrer. Siden 2005 har han været stærkt involveret i at spille manouche eller gypsyswing som det også bliver kaldt. Udover at beherske fem instrumenter, fungerer han også som sanger, komponist og tekstforfatter.

 

Via begges interesse for manouche musik indledte de i 2011 et samarbejde som dels har ført til at de spiller materiale af mesterguitaristen Django Reinhardt, men som også har ledt til en større interesse for at forene de genrer man ellers naturligt forbinder med henholdsvis guitaren og harmonikaen.

 

Accordion Strings forsøger at forene fransk swing, svenske valse med amerikansk country og folk, hvilket jo i sig selv er lidt af en opgave, men for at gøre det sværere har de valgt at alt er tilladt, og hvis man kan spore et lille glimt i øjet når de tager fat noget af det tungere skyts som f.eks Vittorio Montis czardas eller Tony Morenas indifférence, er det ikke tilfældigt.

YouTube klip og Galleri

Indifference

Indspillet i Svendborg 2012

Se mere på

 

webdesign by kristianrusbjerg